Amerikansk brintpille baseret på aluminium
Amerikanske forskere har udviklet en brintpille, der er fremstillet af aluminium og gallium.
Brintpillen overhældes med vand, og derved kan aluminiummet spalte ilt og brint fra vandet. Galliummet bruges til at fjerne en beskyttende hinde, som normalt dannes på aluminium, der kommer i forbindelse med ilt.
Restproduktet efter spaltningen er uskadeligt aluminiumoxid og gallium, og forskerne håber netop at kunne genbruge aluminiumoxid for at undgå de dyre aluminiumspriser.