23948sdkhjf

Konkurrerende maskinfabrikker samarbejder i Indien

Tre jyske maskinfabrikker, der til dagligt er konkurrenter, har etableret et samarbejde i Indien i form af en fælles fabrik i Bangalore. Der er tale om Brdr. Jensen Maskinfabrik A/S, EC Maskinfabrik A/S og Rool Smede- og Maskinfabrik, der alle ligger i Trekantsområdet.
De tre konkurrerende maskinfabrikker netop etableret en fælles fabrik i Bangalore i Indien. Fabrikken i Indien skal fremstille en række løntunge produktioner, mens specialopgaverne bliver i Danmark.

Dette set-up giver ikke anledning til afskedigelser hos de tre danske maskinfabrikker.

- Med den nye fabrik i Indien får vi mulighed for at konkurrere om opgaver på det europæiske marked, som vi hidtil ikke har haft en chance for at få på grund af de høje, danske lønninger. Vi udvider således produktionen og vil ikke skære ned på de danske fabrikker, forklarer direktør Lars Jensen fra Brdr. Jensen Maskinfabrik A/S til Dagbladet Børsen.

Til gengæld bliver der indført en ny arbejdsdeling, således at fabrikkerne i Danmark primært skal tage sig af højteknologiske opgaver, mens fabrikken i Indien skal stå for de mere simple og løntunge produktioner, der eventuelt
vil blive sendt til Danmark for at blive gjort helt færdige, skriver Dagbladet Børsen.

Fabrikken i Bangalore er startet op med omtrent 20 ansatte, og målet er at udvide til mere end det dobbelte inden for det første år. Ordrebøgerne er indtil nu fyldt et år frem.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078