Mittal Steel vil ind i Kina
Verdens største stålværksgruppe, indiske Mittal Steel, er i forhandlinger om at købe en aktiepost i det kinesiske stålværk Hunan Valin Iron & Steel.
Hunan Valin Iron & Steel er Kinas sjette største sålværk, og er beliggende i Hunan provinsen. Stålværket har et årligt output på syv millioner tons stål og en kapitaliseret markedsværdi på godt 5 milliarder kroner, fremgår det af Jern- og Maskinindustrien.
Til sammenligning har Mittal Steel en årskapacitet på 60 millioner tons stål og en markedsværdi på 112 milliarder kroner.