23948sdkhjf

Lars Sørensen fylder rundt

Alfa Lavals leder af Product Management i Product Center Fluid Handling fejrer den 1. februar sin 50 års fødselsdag.
Lars Sørensen blev den 17. oktober 1988 ansat som udviklingsingeniør i Alfa Laval. Han var nyuddannet maskiningeniør fra Odense Teknikum, og arbejdede indtil 1996 som udviklingsingeniør i pumpegruppen.

Lars Sørensen var dybt involveret i udviklingen af LKH pumpeserien, herunder ansvarlig for udviklingen af LKH-110 serien, og han fik set det meste af verden, da han rejste rundt og introducerede den.

Efter en veloverstået HD eksamen blev han i 1996 Business Development Manager for Alfa Lavals pumper og i 2003 Product Manager for Pumper og Tankudstyr. I 2005 blev han leder af Product Management i Product Center Fluid Handling, og denne stilling har han endnu.

"Lars er en ærlig, pålidelig og stabil medarbejder, der sætter en stor ære i at overholde indgåede aftaler, og går ikke på kompromis med kvaliteten i sit arbejde. Lars bruger sin fritid sammen med sin familie, hvis han da ikke lige er ude at løbe eller cykle. Sommeren tilbringes i sommerhus på Vestkysten, mens familien er glad for at stå på ski i Italien om vinteren. Vi ønsker tillykke med fødselsdagen", lyder det fra kollegaerne hos Alfa Laval.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062