23948sdkhjf

Ny direktør i Georg Jensen

Ulrik Garde Due tiltræder den 1. november 2007 som administrerende direktør for Georg Jensen A/S.
I dag beklæder Ulrik Garde Due stillingen som Senior Vice President, International Sales i Burberry og har siden 1998 været en del af Burberry’s ledelse, der med stor succes har relanceret Burberry, så det i dag er et af verdens førende luxury brands samtidig med, at det er en økonomisk succes.

Ulrik Garde Due er 44 år og har mere end 15 års erfaring fra store internationale luxury fashion brands som Celine/LVMH og Cerruti med base i såvel Paris, Tokyo som New York. Han har tillige en baggrund i shipping branchen og diplomatiet og er i dag bosat i London.

- Ulrik Garde Due er en stærkt respekteret international profil med stort kendskab til luksusbranchen og et helt uvurderligt globalt netværk. Dette kombineret med hans dokumenterede finansielle resultater og blik for eksekvering gør ham til den helt rette til at stå i spidsen for det næste seje træk, som Georg Jensen står overfor; nemlig realiseringen af de gode initiativer, der er igangsat over de seneste år, udtaler Lars Nørby Johansen, bestyrelsesformand for Georg Jensen A/S.

Lars Nørby Johansen understreger, at strategien om at gøre Georg Jensen til et internationalt luksusbrand er uændret. Georg Jensen skal fortsat være en seriøs spiller på markedet for luksusvarer – uden at give køb på firmaets skandinaviske historie, den verdenskendte tradition for kvalitet og håndværk samt det helt unikke designsprog.

Efter gensidig overenskomst fratræder nuværende direktør Hans-Kristian Højsgaard med omgående virkning.

Kilde: Georg Jensen - http://www.georgjensen.com

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.203