Arbejdsmiljøregler på en logisk måde
Arbejdstilsynet er klar med fem nye vejledninger om rådgivningspåbud. Her står de vigtigste regler om, hvornår virksomheden får påbud om at bruge en autoriseret rådgivningsvirksomhed til at hjælpe med at løse og forebygge alvorlige og komplekse arbejdsmiljøproblemer.
Alle vejledninger er nu opdelt efter, dels hvilken målgruppe de især henvender sig til og dels efter arbejdsmiljøemner som f.eks. støj, muskel- og skeletbesvær, ulykker og psykisk arbejdsmiljø.
Nye regler
Nye regler betyder bl.a., at en virksomhed kun får rådgivningspåbud, hvis den samtidig får påbud om et alvorligt eller komplekst arbejdsmiljøproblem, der er vanskeligt at løse, eller hvis den får fem eller flere påbud om arbejdsmiljøproblemer.
Derudover kan et påbud kun tælle med én gang i forhold til rådgivningspåbud om mange arbejdsmiljøproblemer. Det vil sige, at påbud, som er vanskelige at løse, og som allerede har udløst et rådgivningspåbud ikke tæller med i mangepåbud.