Færre konkurser i september
Antallet af konkurser faldt til 380 i september fra 402 i august, når der korrigeres for sæsonudsving.
"Men tendensen er desværre vendt tilbage i de senere måneder. Begrundelsen er formentlig, at de mest useriøse virksomheder forsvandt ud af markedet i de første kriseår 2009 og 2010, mens de vedvarende økonomiske problemer på nuværende tidspunkt i kriseforløbet i højere grad er inde og ramme kernebestanden af erhvervsvirksomheder, men fortsat især de små og mellemstore. Hvis udviklingen fortsætter i denne retning, så får vi snart en tangering af aldersrekorden i denne statistik, og det viser med al tydelighed, at det også er ældre og velkonsoliderede virksomheder, som er i farezonen for at gå konkurs, hvis efterspørgslen halter og kreditten tørrer ud", lyder det fra Michael H.J. Stæhr.