23948sdkhjf

Vestas lukker med plus på over fem procent efter fyring

Vestas' aktier steg 5,4 procent efter en dramatisk onsdag med fyring af topchef og røde tal i regnskabet.
En pludselig fyring af topchefen i Vestas er tilsyneladende en populær nyhed for investorerne i vindmølleindustrien.

Aktierne i vindmøllegiganten Vestas lukker onsdag med et plus på 5,4 procent i kurs 109 efter nyheden om Ditlev Engels afgang som topchef, som kom stort set samtidig med selskabets halvårsregnskab.

Med stigningen blev der sat et positivt punktum på en dag, der ud over den uventede fyring af topchefen også bød på et noget skuffende regnskab fra Vestas.

Selskabet kommer ud med et resultat på minus 462 millioner kroner mod et underskud på 142 millioner kroner, som analytikerne havde forventet, og der er stort set røde tal over hele linjen for Vestas.

Et af de få lyspunkter i regnskabet fra Vestas var dog, at forventningen til de vigtige pengestrømme blev hævet til mindst 200 millioner euro mod tidligere "over 0".

Alligevel steg aktien umiddelbart fra åbningen på Københavns Fondsbørs og fortsatte stigningen dagen igennem.

Den fyrede koncernchef Ditlev Engel, som har været i selskabet siden 2005, forlader Vestas øjeblikkeligt.

Hans afløser bliver Anders Runevad, som kommer fra en stilling som regionsdirektør i svenske Ericsson, hvor han også er medlem af den globale ledelse.

/ritzau/
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.104