23948sdkhjf

Nyt CEPOS-notat: Høje danske lønomkostninger

I fremstillingsindustrien var de danske arbejdsomkostninger i 2011 de tredjehøjeste blandt 15 EU-lande.
Nyt CEPOS-notat sammenligner de danske arbejdsomkostninger fordelt på forskellige brancher med arbejdsomkostningerne i 14 andre EU-lande. Analysen viser, at arbejdsomkostningerne er høje i Danmark i forhold til de øvrige lande – ikke kun inden for industrien:

- I fremstillingsindustrien var de danske arbejdsomkostninger i 2011 de tredjehøjeste blandt 15 EU-lande. I bygge- og anlægsbranchen havde vi de næsthøjeste arbejdsomkostninger. Og i engros- og detailhandlen, transportsektoren samt hotel- og restaurationsvirksomhed er arbejdsomkostningerne de højeste. Det er altså ikke kun i fremstillingsindustrien, at vi halter i forhold til vores lønkonkurrenceevne, siger chefkonsulent Lars Martin Jensen, CEPOS.

Svækker konkurrenceevnen

De høje lønomkostninger er et stort problem for virksomhederne, vurderer chefkonsulenten:

- Det gør det nemlig dyrt at drive virksomhed herhjemme, og det svækker virksomhedernes konkurrenceevne i forhold til udenlandske virksomheder. For at dække de høje omkostninger bliver virksomhederne nemlig nødt til at skrue priserne op på deres varer. I sidste ende går det både ud over virksomhedernes eksportmuligheder og de danske forbrugere, som må betale mere for varerne end forbrugere i andre lande. Endelig kan høje arbejdsomkostninger og reelle mindstelønninger medvirke til at gøre arbejdsmarkedet mindre rummeligt, hvis der ikke i tilstrækkelig grad er plads til en lidt lavere aflønning af personer med lidt lavere produktivitet. Hvis regeringen ønsker at styrke virksomhedernes konkurrenceevne og modarbejde, at produktionen flyttes ud af landet, kan de reducere afgifter og skatter, som er med til at øge omkostningsniveauet for danske virksomheder. Det kan for eksempel være energiafgifter og andre afgifter, som særligt rammer grænsehandelsfølsomme erhverv, siger chefkonsulent Lars Martin Jensen, CEPOS.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078