Mere smidige regler for privat brug af gulpladebiler
Nu kan man på SKATs hjemmeside købe et dagsbevis til privat brug af gulpladebiler.
De nye regler vækker glæde hos erhvervsorganisationen Dansk Erhverv.
- Det har været en ekstrem lang ventetid og sagsbehandlingstid i EU Kommissionen. Men nu glæder Dansk Erhverv sig over, at sagen endelig er faldet på plads. De nye dagsbeviser for brug af gulpladebiler til private gøremål rummer en kraftig forbedret fleksibilitet for selvstændige erhvervsdrivende. Reglerne er samtidig blevet mere enkle. Tidligere har der været gråzoner i lovgivningen, og uautoriseret privat brug af gulpladebiler har været hyppig årsag til bøder og afgifter fra SKAT. Det er derfor positivt, at man nu med sit nem-id eller sin digitale signatur kan købe bilen fri af gulpladetilstanden for én dag til 225 kroner, udtaler Bo Sandberg, cheføkonom i Dansk Erhverv.