Stor marine miljø-ordre til Alfa Laval
Leveringen er planlagt til 2013. På grund af en fortrolighedsaftale kan Alfa Laval ikke afsløre navnet på kunden eller give yderligere oplysninger om ordren, der har en værdi af ca. SEK 60 mio.
Den Internationale Søfartsorganisations (IMO) konvention om reduktion af svovloxider (SOx) vil påvirke alle skibe, både nye og eksisterende. Konventionen, der er ratificeret og implementeret i nogle ECA-områder (Emission Controlled Area), kræver, at udledningsniveauet i disse områder ikke overstiger 0,1 procent fra år 2015, og fra 2020 må den globale udledning ikke overstige 0,5 procent. For at nå disse niveauer kan redere enten bruge dyrere brændstof med lavere svovlindhold, eller de kan på skibe, hvor det er hensigtsmæssigt, fortsætte med at anvende fuelolie og investere i en såkaldt scrubber, fortæller Alfa Laval.