Den nye serie af slibeskiver til plan- og dybdeslibning, Vortex2, er først og fremmest udviklet til plan- og dybdeslibning, men kan også anvendes til andre operationer som f.eks. tandhjulsslibning samt indvendig og udvendig rundslibning, hvor kravet er en slibeskive uden risiko for varmeskader i materialet. Applikationer kan f.eks. være slibning af turbineblade, tandhjul, aksler, kuglelejer, værktøjsfremstilling mm.
Kølevæsken passerer let igennem skiven, med et nyudviklet bindemiddel forbedres også formholdbarheden, og med den forbedrede køleegenskab er det således muligt at reducere cyklustiderne og dermed forbedre produktiviteten, fortæller Norton.