Energikæder fra Igus er automationens navlestreng
Tyske Igus leverer nu permanent ledende energikæder inden for 24 timer. Som automationens navlestreng er energikædernes pålidelige og vedvarende afledningsevne også efter mange års brug af særlig betydning for at undgå elektrostatiske afledninger.
For at gøre det så nemt som muligt for konstruktører at blive hurtigt færdige med fremstillingen af maskiner og anlæg, har man fra den 1. januar 2012 kunnet få hele udvalget af ESD/ATEX-programmet med et udvalg af serierne zipper e-kæder E2/000, E4.1 og E4/light (ab lager).
Dermed står knap 280 forskellige ESD/ATEX energikæde-versioner med enkel indvendig opdeling klar til at blive udleveret umiddelbart efter bestillingen.
Sikker fremstilling af elektroniske elementer
Igumid ESD er beregnet til anvendelser, hvor det gælder om fuldstændigt at eliminere faren for elektrostatisk afladning, f.eks. i forbindelse med fremstilling eller håndtering af følsomme elektroniske produkter eller byggeelementer.
Overalt, hvor der er bevægelse, vil der opstå friktion mellem de enkelte maskinkomponenter, og det betyder, at der også kan opstå gnidningselektricitet.
Ved berøring af jordforbundne genstande kan der ske pludselig afladning, f.eks. når man rører ved et håndtag.
Spændingen kan i sådanne tilfælde komme helt op på 10.000 V.
Da strømstyrken som regel er relativt lav, vil personer normalt ikke komme til skade.
Derimod kan følsomme elektroniske byggekomponenter tage alvorligt skade allerede fra en spænding på omkring 20 V.
For at undgå sådanne skader, skal alle maskinens komponenter have en god afledningsevne, og desuden skal hele systemet være jordforbundet.
Som automationens navlestreng er energikædernes pålidelige og vedvarende afledningsevne også efter mange års brug af særlig betydning for at undgå elektrostatiske afledninger.
Eliminering af antændelsesfare
Elektrostatiske afladninger er ikke kun farlige for elektroniske byggekomponenter.
I eksplosionsfarlige områder kan de også være med til at antænde brændbare gasser, dampe eller støv.
Energikæder af igumid ESD bidrager til at undgå brandfarlig elektrostatisk afladning på de steder, hvor betingelserne herfor er til stede, f.eks. inden for den kemiske industri, bulkladning og lakeringslinier.
Energikæderne er udviklet iht. ATEX (ATmosphère EXplosible)-retningslinjerne 94/9/ EF for apparater og systemer i eksplosionsfarlige områder og certificeret iht. klassificeringen for EX II 2 GD.
Dette gør ESD/ATEX-energikæder fra Igus egnede til brug i områder med eksplosionsfare som følge af gas eller støv.
Konformiteten er bekræftet
Igus har udviklet ESD/ATEX energitilførslerne til krævende anvendelser inden for elektronikken og i eksplosionsfarlige områder.
Igumid ESD-materialet sørger for kontrolleret afledning af elektrostatisk opladning.
Som bruger kan man hos Igus rekvirere den relevante certificering fra det tyske institut Physikalisch-Technische Bundesanstalt (PTB) eller gå ind på nettet under www.igus.eu/ESD_ATEX.
Før levering underkastes alle energikæder en prøve for at se, om de er 100 procent ledende, og dette bekræftes med et kvalitetsstempel.
Igumid ESD har allerede stået sin prøve i tusinder af anvendelser.
Med sine særlige tilsætningsmidler er materialet gennemgående ledende i modsætning til produkter med temporært ledende lag eller flygtige antistatika.
Gennemgående betyder: fra det første til det sidste kædeled.
Derudover garanterer kædernes optimerede konstruktion en vedvarende, vedligeholdelsesfri ledningsevne, og med hensyn til visse mekaniske krav overgår konstruktionen tilmed standardmaterialet, pointerer producenten.
jph