Svær transport af boreplatform
Omfattende erfaring og kompetencer hos Blue Water Shipping er årsag til, at virksomheden skal stå for vanskelig transport af boreplatform fra Dubai til Det Kaspiske Hav.
Den aktuelle transportopgave er en Le Tourneau S116(E) specialdesignet jack up rig, som konstrueres af Lamprells værft i Hamriyah i Sharjah (UAE). Modtager af platformen er Eurasia Drilling Company, der er det største uafhængige firma inden for boring på landjorden i Rusland. EDC ønsker med den nye platform at udvide sine aktiviteter inden for offshore-boring i Det Kaspiske Hav.
Transporten omfatter omkring 85.000 kbm. gods på i alt 8.205 tons, hvor den tungeste enhed er 1.050 tons.
- Det kræver omfattende ekspertise at håndtere transport- og logistikopgaver af denne type. Blue Water Shipping har siden 90erne været til stede i det kaspiske område inden for disse specialtransporter, der har været udslagsgivende for tildelingen af ordren, siger Claus Laursen, Blue Water Shipping Dubai, der har ansvar for kontrakforhandling og transportgennemførelse i tæt samarbejde med Thomas Bek, Global Manager Oil and Gas hos Blue Water Shipping.
Transporten, der består af tre sendinger påbegyndes i marts 2012 og forventes afsluttet fire måneder senere.mola