Leroy Somer leverer motor til elbil
Leroy-Somer har med sit engagement, sin teknologiske viden og sin store erfaring inden for elbiler opnået en stærk position på dette spirende marked. Det understreges af det vellykkede partnerskab med franske mia electric.
- Der var flere kriterier, der havde afgørende indflydelse på valget af motor. For det første var der motorens ydelse. Motoren skulle være kompakt og have en høj ydelse i forhold til sin vægt. Motorens og batteriernes pladsbehov og vægt skulle begrænses. Endvidere var leverandørens evne til at indgå i selve bilens udviklingsproces af stor betydning. Endelig havde vi brug for en meget pålidelig løsning for at skåne vores kunder for problemer. Vi har i øvrigt fra starten valgt at anvende et standardprodukt til Miaen for både at kunne udvikle bilen hurtigere og for at sikre, at den valgte løsning var velafprøvet og pålidelig, lyder det fra Patrick Largeau fra mia electric.
- Vi har haft kontakt med talrige leverandører. Ud fra vores behov fandt vi, at Leroy-Somer var den bedst egnede. Leroy-Somer råder over stor teknologisk viden om elmotorer, og de har formået at bistå os i forbindelse med hele udviklingsforløbet, både hvad angår tekniske aspekter og ved at indgå i arbejdsgrupper med fokus på konkurrencedygtighed. Leroy-Somer har ligeledes godt kendskab til hele fremdriftssystemet, hvilket er en fordel i forbindelse med integrering af løsningen. Det skaber tillid. Endnu en fordel ved Leroy-Somer, som jeg gerne vil nævne, er, at med dem som samarbejdsparter er udvikling en selvfølge. Det er en af de få producenter, hvor man kan gå fra en asynkronmotor til en synkronmotor med de samme teknologiske garantier, han.
Miaen er designet til at opfylde et klart afgrænset behov den gør det nemlig muligt at dække 80 % af bytransporten. Miaen har en rækkevidde på 80 km i 8 kWh-versionen og 130 km i 12 kWh-versionen. Den er elegant, økonomisk og miljøvenlig, og dermed særdeles velegnet til bytransport. Den har sin helt egen personlighed med et atypisk og attraktivt design. Og så er den meget praktisk. Den store åbning, når sidedørene (skydedøre) skubbes til side, gør det nemt at komme ind og ud af bilen og at læsse og tømme den. Det er endvidere meget nemt for forældre at få deres børn ind og ud. Førersædets centrale placering giver et fantastisk udsyn til begge sider og giver chaufføren mulighed for opmærksom og hensynsfuld kørsel.
Vi har fået de nødvendige midler til opfyldelse af vores ambitioner på dette område, udtaler Pierre-Emmanuel Sarre, leder af drivsystemafdelingen.
Leroy-Somer råder over et ekspertisecenter med en lang række kompetencer inden for elbiler. Centerets forskningsafdeling har over 15 specialister med specialviden om de kvalitetsnormer, som bilindustrien skal opfylde, til rådighed. Leroy-Somer kan ligeledes trække på den store erfaring og knowhow, som fabrikkens mere end 500 medarbejdere råder over.
- Som et bevis på vores engagement har vi oprettet en selvstændig fabrikationsenhed med en linje til henholdsvis synkronteknologi og asynkronteknologi, tilføjer Pierre-Emmanuel Sarre.
I henhold til Leroy-Somers direktør har virksomheden i dag adskillige fordele på dette marked.
- Samtidig med at vi har trukket på koncernens knowhow, har vi måttet tilpasse os bilindustriens specifikke kvalitetskrav. Vi har samlet en række forskellige teknikere med henblik på yderligere at øge motorernes pålidelighed og imødekomme de specifikke krav, der gælder for elbiler. Vi har eksempelvis ændret imprægneringsmåden for de elektriske spoler for at opnå bedre forhold ved vibrationer. Mere end 10.000 solgte køretøjer udstyret med motorer fra Leroy-Somer vidner om, at pålideligheden af vores løsninger i vid udstrækning er afprøvet.
- Vi har desuden gjort tekniske fremskridt med hensyn til motorernes specifikke effekt og kompakthed. Leroy-Somer designer og producerer i dag særdeles højtydende, kompakte motorer med lav vægt. De nye teknologier har gjort det muligt for os at reducere motorernes vægt med 10-15 %, hvilket bidrager til at øge bilernes rækkevidde.mola