Design og dokumentation fra SolidWorks går hånd i hånd
Takket være effektive værktøjer til dokumentation fra SolidWorks går design og dokumentation nu hånd i hånd hos den islandske virksomhed Marel, og teknisk dokumentation udgør ikke længere en flaskehals.
- Nu kan jeg uden problemer finde tiden til at opdatere brugermanualerne, når vi leverer en ny eller forbedret maskine, siger 3DVIA Composer-brugeren Jón Svavarsson.
Marel er den førende globale leverandør af avanceret udstyr, systemer og tjenesteydelser til fiske-, kød- og fjerkræindustrien. Marel har flere end 3.500 medarbejdere på verdensplan, har kontorer og datterselskaber i mere end 30 lande og tilbyder både standardløsninger og skræddersyede løsninger til effektiv behandling af fødevarer. Virksomheden har forretningsenheder i Holland, Storbritannien, Danmark, USA, Island, Slovakiet og Singapore.
- Da vi allerede brugte SolidWorks 3D-software, var det naturligt at se på 3DVIA Composer først for at finde et effektivt værktøj til dokumentation, og vi opdagede hurtigt, at vi ikke behøvede at kigge andre steder. Det er en softwarepakke med stort potentiale, som giver plads til, at vi kan vokse i mange år endnu, forklarer CAD-systemadministrator Steindór Eiriksson.
- Nu har jeg endda tid til at afprøve forskellige løsninger og behøver ikke at acceptere den første, jeg kommer i tanke om. Med 3DVIA Composer har jeg ikke blot reduceret den tid, det tager at udarbejde dokumenter, med 30 procent, slutresultatet er også meget bedre end før, siger Jón Svavarsson.
Svavarsson bruger 3D CAD-modellen som input til hans dokumentation, hvilket betyder, at alle figurerne i illustrationerne altid er korrekte. Han skønner, at han i dag bruger 60 procent af 3DVIA Composers kapacitet, og han vil gerne lære mere og udforske alt, han kan bruge dette nye værktøj til. Et af hans mål er at lave animerede videoklip til virksomhedens website og vise præcis, hvordan deres maskiner virker.mola