23948sdkhjf

Patenteret plukkemaskine bag eksporteventyr

Qubiqas Layer Picker sætter ny standard for automatik i distributionen af detail- og forbrugsvarer, og med over 10 år på markedet og mere end 160 systemer i drift world wide sætter den danskudviklede og patenteret plukke-og-palleteringssystem ny standard for automatisk håndtering af næsten enhver form for detail- og forbrugsvarer. En enkelt af en såkaldt "Layer Picker" kan årligt erstatte ca. fire mio. manuelle håndteringer.
I dag står der 160 Layer Picker systemer rundt i hele verden og arbejder på semiautomatiske og fuldautomatiske distributionscentre hos producenter, varehuskæder og distributører.

Qubiqa Layer Picker er et patenteret system til automatisk tømning og opfyldning af paller med forbrugsvarer i hele lag (palletering og de-palletering). Et enkelt system kan opbygge op til 300 lag i timen, sammensat af et bredt sortiment af varer, emballeret i alt lige fra sække, kasser, bakker, kartoner, flasker til poser osv. Mere end 95 procent af alle detailvarer kan håndteres sikkert, præcist og skånsomt pga. systemets særlige patenterede vakuum system.

Af de i alt 160 Layer Picker systemer, som i dag er i drift, kører knap 100 i Europa og resten i USA, Canada og Australien. Blandt de virksomheder, som benytter Layer Picker systemet, er for eksempel Coca-Cola, Nestlé og Proctor & Gamble samt store integratorer som for eksempel Dematic, Witron, Swisslog, Daifuku og Schäfer.

Kuhne + Nagel, som er en af Europas største logistik og transportvirksomheder, har fået installeret nogle af de første Layer Picker systemer. Disse står bl.a. i virksomhedens centrale distributionscentre i Veghel og Ultrecht, Holland, og har muliggjort automatisering af store dele af den ellers manuelle håndtering fra lageret til paller.

- Med et produktsortiment, der er så alsidigt som vores, er det en kæmpe bonus for os at arbejde med det automatiserede Layer Picker system fra Qubiqa, som kan håndtere næsten alle typer af produkter, siger Tim Beckmann fra Kuehne + Nagel, der efterhånden har stor erfaring med de fire Layer Picker systemer, som virksomheden råder over. Heraf er to installeret i 2003, yderligere en i 2008, og den seneste Layer Picker Flex, som er monteret på robot, blev installeret i 2011.

- Vores plukkeproces er nu blevet så effektiv, at det virkelig giver os en betydelig konkurrencemæssig fordel, siger Tim Beckmann.

Et patenteret vakuum system gør systemet i stand til at løfte en bred vifte af produkter både skånsomt og sikkert – lige fra enkelte til dobbelte og tredobbelte lag, afhængigt af produkttypen. Samtidig kan Layer Pickeren registrere, hvis et lag ikke er komplet, og lukke af for vakuum flow i de "tomme områder" i laget. Dette giver ekstra fleksibilitet og bredde i mulighederne for anvendelse. Layer Picker kan desuden både anvendes monteret på hejs, robot og portal og kan fungere ved arbejdstemperaturer på mellem –28 og +40 grader Celcius.

Layer Picker systemets brede anvendelsesmuligheder og store fleksibilitet var afgørende for at Dematic i Australien for nyligt valgte netop denne løsning. Efterfølgende har Dematic påvist, at deres Layer Picker årligt kan erstatte ca. fire mio. manuelle håndteringer (såkaldte kasse-pluk).

- Layer Picker er en vigtig del af vores løsning til automatisk plukning af hele lagerenheder, fordi det kan håndtere et stort udvalg og mange forskellige produkter både sikkert og præcist. Mange distributører og andre virksomheder står over for hastigt stigende krav om effektivitet og sikkerhed i deres lager og ompakning. Disse udfordringer kan imødekommes med automatiske logistiksystemer, hvor Layer Picker er inkluderet i design, siger David Rubie, som er Industry Logistics manager hos Dematic i Australien.mola
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079