23948sdkhjf

Atlas Copco investerer i Tyskland

Den svenske værktøjsproducent Atlas Copco agter at investere 160 mio. svenske kr. i udvidelser af produktionen på virksomhedens fabrik i Køln i Tyskland.
Investeringerne vil hovedsageligt blive inden for virksomhedens hovedkompetencer såsom turbokompressorer og ekspansionsturbiner. Målet er at forkorte leveringstiderne til kunderne og øge produktionskapaciteten.

Produktionsforøgelsen, som skal imødekomme den store efterspørgsel inden for Gas og Proces, opnås gennem udbygning af produktions- og testområder samt kontor- og lagerlokaler. Derudover forbedres fabrikkens produktionsflow. Forbedringerne ventes gennemført i løbet af 2009.

- Med et marked, som for tiden er meget stærkt, vil den her investering hjælpe os med at møde vores kunders nuværende og fremtidige behov. Gennem investeringer i vores tyske hovedkvarter forstærker vi yderligere vores design- og produktionsekspertise, hvilket giver en øget fleksibilitet, siger Ronnie Leten, chef for Atlas Copcos forretningsområde Kompressorteknik.

Kilde: Atlas Copco - http://www.atlascopco.se

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109