Vindindustrien kan møde spirende fransk branche
I 2017-2018 skal fem offshore vindmølleparker stå klar ud for den franske nordkyst. Eksportrådet oplyser, at der i juni afholdes et arrangement om de danske muligheder.
Ambassaden i Paris følger det franske offshoreeventyr tæt og planlægger den 21. juni 2012 et arrangement, der vil give op til otte danske virksomheder et indblik i det franske offshoreprojekt. Arrangementet vil være et kombineret seminar og B2B-møde, og virksomhederne vil få mulighed for at møde nøgleaktører fra de konsortier, der vil blive ansvarlige for at opføre og drive de fem offshoreparker.
Arrangementet henvender sig dermed primært til danske virksomheder, som ønsker at danne partnerskab, lave licensaftaler eller på anden måde indgå aftaler om kompetence- og vidensdeling. Seminaret er også relevant for virksomheder, som har brug for at udbrede kendskab til deres produkter over for energiselskaberne.mola
Henvendelse til Karen-Luise Johansen Geslin, karges@um.dk