Hannover Messe står for døren
For nylig var Deutsche Messe AG i København for, sammen med Dansk-Tysk Handelskammer, Strauss & Partnere (officiel repræsentant for Deutsche Messe AG) og TB Erhvervsmesser, at skitsere rammerne for årets Hannover Messe. Her står industriel bæredygtighed som noget helt centralt.
Sidstnævnte tog udgangspunkt i den aktuelle status for den stabile tyske økonomi og talte om en voksende ordreindgang og en forventning om snarere 2 procent end 1 procents vækst i 2012.
Han fremhævede ikke mindst det store potentiale i den tyske eksport til BRIK-landene, hvor danske underleverandører nyder godt af den tyske eksportsucces.
Tyskland oplever stadig faldende arbejdsløshed og har en fremragende konkurrenceevne med relativt lave lønninger.
Hertil kommer, at uddannelsessystemet er tilpasset den stærke industri, hvilket igen kan bidrage til fremtidig vækst.
Oliver Frese fremhævede i sin gennemgang, at Hannover Messe i år har 65 års jubilæum.
Med et udstillingsareal på mere end 150.000 kvadratmeter er messen klar til at modtage de mange tusinde besøgende, der kan forvente cirka 5000 udstillere - heraf 50 procent fra udlandet.
Mere end 120 internationale delegationer finder vej til messen, der denne gang har Kina som partnerland.
Der regnes med mellem 450 og 500 kinesiske udstillere.
En bæredygtig industri
Et vigtigt emne på messen er bæredygtighed.
Ved at gøre greentelligence" til et keynote-tema har Hannover Messe 2012 rettet søgelyset mod de grønne teknologier som en central motor for hele industrien.
Hvis verdens produktionsvirksomheder skal være konkurrencedygtige i fremtiden, så skal deres produkter og processer være energieffektive og bæredygtige.
Hannover Messe 2012, som bliver afholdt mellem 23. og 27. april vil fungere som en teknologiplatform med et suverænt overblik over de teknologier, der vil hjælpe til en bæredygtig udvikling af industrien.
Der vil være banebrydende løsninger i alle hovedkategorierne fra automation og energiteknologi over forsyning og underleverancer til R&D-segmentet.
Ifølge Dr. Wolfram von Fritsch, formand for Deutsche Messes bestyrelse, vil greentelligence" være meget synlig i alle haller med den intelligente blanding af effektive processer, miljøvenlige materialer og bæredygtige produkter, hvilket er nøglen til overlevelse i (morgen)dagens dynamiske og konkurrencedygtige verden.
Hannover Messe 2012 har også premiere på IndustrialGreenTec, der vil være en af de såkaldte flagskibs"-udstillingssektorer, hvor fokus er på flere miljøvenlige teknologier, som vil gå hånd i hånd med værdikæden i industrien.
Der vil være fokus på recycling, affaldshåndtering og beskyttelse af jord, vand og luft.
Den grønne produktion vil blive fremvist på standene med løsninger lige fra konsulent- til certificeringsniveauerne.
Som en del af konceptet og i forlængelse af succesen fra Hannover Messe 2011 vil der igen i 2012 være et Metropolitan Solutions udstillingsområde endda i udvidet form.
Urbanisering er en meget udfordrende del af globaliseringen, og det vil i mange tilfælde kræve en stærkt moderniseret infrastruktur også inden for energi, vand, affald og mobilitet samt klimabeskyttelse.
State-of-the-art-løsninger inden for dette område går effektivt hånd i hånd med IndustrialGreenTec.
Hannover Messe 2012 vil som en globalt enestående industrimesse med et regulært internationalt tilsnit være opdelt i otte overordnede udstillingsområder af hensyn til overskueligheden for de enkelte nøgleindustri.
Der kommer hvert år et stort antal betydende politiske- og handelsdelegationer fra hele verden til Industrimessen for at se på de nyeste teknologier og løsninger, og arrangementet udgør derfor et meget vigtigt vindue til alle verdens industrier, banebrydende innovationer og nye, integrerede løsninger.
Kinesiske muligheder
I år er Kina som sagt det officielle partnerland på Hannover Messe 2012.
Partnerskaber er blevet formaliseret i en aftale mellem Dr. Philipp Rösler, Tysklands økonomi- og teknologiminister, og Miao Wei, Kinas minister for industri og IT i Berlin sidste år.
Messeledelsen håber på etableringen af en række europæisk-kinesiske relationer under Hannover Messe 2012.
Partnerskabet kan få en stor betydning for såvel import som eksport, ligesom messeledelsen i Hannover håber på, at både de kommercielle og forskningsmæssige bånd mellem de to regioner vil blive styrket.
Fokus på bæredygtighed
greentelligence" keynote-tema går igen på tværs af alle udstillingsområder
Nyt betydningsfuldt udstillingsområde: IndustrialGreenTec
Kina er det officielle HANNOVER MESSE 2012 partnerland
Om HANNOVER MESSE
HANNOVER MESSE er verdens førende udstilling af industrielle teknologier.
Messen bliver afholdt hvert år i Hannover, Tyskland, og den næste messe vil blive afholdt fra den 23. til den 27. april 2012 med Kina som officielt partnerland.
Der vil være otte flagskibs"-udstillingsområder under Hannover Messe 2012 paraplyen:
Industriel automation - Energi - MobiliTec - Den digitale fabrik - Industriel forsyning - CoilTechnica - IndustrialGreenTec - Research & Technology.
I 2012 vil der være fokus på industriel automation og IT, energi- og miljøteknologier, industrielle underleverancer, produktionsteknologier, services og R&D.