23948sdkhjf

Amerikansk marked for fødevaremaskiner bugner

Eksportrådet melder om at den amerikanske fødevareindustri vokser og efterspørger stadig mere avancerede maskiner til at bearbejde fødevarerne. I takt med, at landbrugsproduktionen i USA stiger, stiger også efterspørgslen på maskiner til at forarbejde, pakke og emballere fødevarer.
Det amerikanske marked for specialfremstillet udstyr af rustfri stål er et af verdens største, og 80 procent af alt fødevarebearbejdningsudstyr i USA bliver fremstillet af små og mellemstore virksomheder. De amerikanske fødevarefabrikanter efterspørger stadig mere specialiserede maskiner, lavere driftsomkostninger og værdiskabende design og teknik.

Over 20 procent af alt udstyr til fødevareforarbejdning i USA kommer fra udlandet – heraf hovedparten fra Europa. Amerikanerne kender europæiske og danske produkter for at levere avancerede løsninger. Efterspørgslen på alsidige og differentierede kvalitetsprodukter skaber muligheder for danske producenter af udstyr til industrien.

Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til Handelskontoret i Atlanta, USA.mola
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.072