23948sdkhjf

Tekstilkanal-komponenter i MagiCAD Ventilation

KE Fibertec er som den første producent af tekstilkanaler klar med en produktdatabase til MagiCAD Ventilation, der er en overbygning til AutoCAD eller Revit. Mange rådgivende ingeniører og installatører har allerede set idéen i at bruge MagiCAD til projek-tering af ventilationsløsninger.
Nu er KE Fibertec som den første tekstilkanalproducent klar med en produktdatabase, der gør det muligt at dimensionere og beregne tekstilkanaler direkte i MagiCAD - en overbygning til AutoCAD eller Revit.

Afdelingsleder hos Bo-Vent Entreprise, Morten Bach Jensen, arbejder også med MagiCAD, og han er især tilfreds med fleksibiliteten og brugervenligheden i programmet:

- For os er det en stor fordel, at KE Fibertec nu er med i systemet. Vi vælger tit en tekstilkanalløsning, og fremover kan vi så trække KE Fibertecs komponenter ind i tegneprogrammet og på baggrund heraf automatisk lave en stykliste. Det gør vores arbejde meget nemmere, siger Morten Bach Jensen.

I MagiCAD kan man både tegne i 2D og 3D samt lave en række beregninger, der udmøntes i tekniske data på kanalerne. Smidigheden i programmet gør det let at arbejde med, og strukturen sikrer et korrekt datagrundlag.

- Vi har store forventninger til MagiCAD, og vi håber, at vores løsning bliver godt modtaget af rådgiverne. For en virksomhed som KE Fibertec, der altid har solgt skræddersyede løsninger, har det været en spændende, men også udfordrende proces at udvikle komponenterne til programmet, siger salgschef Tommy Larsen fra KE Fibertec.mola

Yderligere information:

KE Fibertec AS

7536 4200
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.089