23948sdkhjf

Safety Award går til Annette Gram Hansen

Ildsjælen Annette Gram Hansen fra Mærsk Oil er netop blevet hædret med Offshore Center Danmarks sikkerhedspris. Det personlige engagement på arbejdspladsen blev hædret, da Annette Gram Hansen fra Maersk Oil i Esbjerg fik Sikkerhedsprisen 2012 ved et arrangement tirsdag 27. marts.
Annette var en ud af tre nominerede kandidater til den nyindstiftede pris, og hendes personlige initiativ har været med til at skabe en bedre arbejdsplads, lød argumentet for, at en dommerkomite bestående af aktører i offshoreindustrien har udpeget Annette Gram Hansen.

- Annette er ikke en del af sikkerhedsorganisationen hos Maersk Oil, men har mere eller mindre på eget initiativ stået for implementering af en arbejdsrigtig arbejdsplads på land såvel som på Nordsøen. Selvom man ikke direkte ser det som sikkerhed, er signalværdien med til at bidrage til en kulturændring. Sikkerhedsprisen gives blandt andet for at vise, at en ændret adfærd er med til skabe en sikker arbejdsplads, forklarede Esbjergs borgmester Johnny Søtrup, da han overrakte Sikkerhedsprisen og en check på 10.000 kroner til Annette Gram Hansen.

Johnny Søtrup benyttede også lejligheden til at fremhæve offshoreindustrien som en vigtig industri for både Esbjerg by og det danske samfund. Han er overbevist om, at Sikkerhedsprisen er en god måde at profilere branchen og dermed tiltrække unge mennesker.

- Sikkerhedsprisen er et flot og nødvendigt initiativ. Vi skal vise verden, at offshoreindustrien er et godt sted at arbejde, og et sted hvor alle sørger for, at du også kommer sikkert hjem fra arbejde - og ikke mindst er en industri med fremtidsmuligheder for unge mennesker, sagde borgmesteren fra scenen ved overrækkelsen.

Sikkerhedsprisen 2012 blev uddelt under konferencen Task Force Zero, hvor offshoreindustrien var samlet for at drøfte sikkerheden i offshoreindustrien og hvordan det er muligt at nå det overordnede mål helt at undgå uheld i sektoren.

Udover prisvinderen var også de to iværksættere Kenneth S. Hagelskjær og Søren Hvorslev fra virksomheden Global Gravity samt virksomheden Blue Water Shipping nomineret til prisen.mola
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.212