DEA efterlyser højere uddannelse for industriansatte
Der sker alt for lidt uddannelsesmæssig opkvalificering i danske industrivirksomheder. Det viser en ny analyse fra tænketanken DEA, som stiller spørgsmålet, om vi bruger vores milliardinvestering i voksen- og efteruddannelse effektivt nok.
For eksempel har de højproduktive industrivirksomheder har færre ufaglærte medarbejdere, flere faglærte og flere med videregående uddannelser end de lavproduktive virksomheder.
Generelt har de beskæftigede i danske industrivirksomheder ifølge analysen dog relativt korte uddannelser. Således er omkring 85 pct. af de beskæftigede enten faglærte eller ufaglærte, mens de resterende 15 pct. har en videregående uddannelse.
DEAs analyse viser blandt andet, at de ufaglærte, firkantet sagt, er en bremse for virksomhedernes produktivitet. Derfor har industrien brug for at opkvalificere de 100.000 ufaglærte, som stadig har beskæftigelse på danske industrivirksomheder. Danske industrivirksomheder udgør stadig et fundament i den danske erhvervsstruktur og står for godt halvdelen af Danmarks eksport. Den samlede økonomi i virksomhederne udgør 13 pct. af BNP.
Mangel på efteruddannelse
Analysen viser også, at der ikke foregår ret meget formel opkvalificering af industriens medarbejdere. På ni år er det blot 21.000 af de 270.000 medarbejdere, der indgår i analysen, der har opnået et højere uddannelsesniveau. Heraf er 14.000 ufaglærte blevet faglærte. Kun 1.500 faglærte har fået sig en kort videregående uddannelse og blot 140 har på ni år taget en lang videregående uddannelse.
AMU-kurser har ringe effekt
En af årsagerne til den marginale uddannelsesmæssige opkvalificering er, at virksomhederne, når det gælder efteruddannelse, hovedsageligt sender medarbejderne på korte AMU-kurser.
Fra 2000 til 2009 næsten tredobledes antallet af AMU-kurser i sektoren fra ca. 58.000 til 150.000 årligt. AMU-kurserne er et arbejdsmarkedspolitisk redskab, som løbende skal forsyne de ansatte med opdaterede kompetencer og er generelt ikke udviklet til at give formel opkvalificering.
AMU-kursernes effekt på produktiviteten viser ifølge DEAs analyse, at de mange AMU-kurser ligefrem påvirker virksomhedernes produktivitet negativt, om end i lille grad.
DEA har tidligere påvist en klar positiv sammenhæng mellem lang videregående uddannelse og produktivitet. Den nye undersøgelse rejser derfor spørgsmålet, om det er ambitiøst nok, at staten og virksomhederne primært investerer i efteruddannelse, der hverken øger virksomhedernes produktivitet eller bringer de ansatte nærmere et højere uddannelsesniveau.
Efteruddannelse er sat på dagsordenen til de kommende trepartsforhandlinger, hvor emnet ser ud til at blive en del af fagbevægelsens pris for løntilbageholdenhed. Derfor kan der ifølge DEA være behov for at se på, om vi kan få mere efteruddannelse for de milliarder, som staten og virksomhederne til sammen hvert år investerer i AMU-systemet.
Udfordringen er at få det populære AMU-system til i højere grad at indgå i den formelle uddannelsesmæssige opkvalificering af både ufaglærte og faglærte med henblik på både at løfte industriens uddannelsesniveau, produktivitet og konkurrenceevne.
