Homatic Engineering i forskningssamarbejde med SDU
Homatic Engineering er lige nu i gang med et rekvireret forskningsprojekt i samarbejde med en forsker fra Syddansk Universitet i Odense. Projektet er etableret i samarbejde med Favrskov Erhvervsråd.
- Formålet med projektet er at optimere virksomhedens forretningsmodel til et marked, som de seneste år har gennemgået store forandringer. Projektet skal sikre virksomheden de bedste betingelser for at levere de løsninger, som kunderne efterspørger, udtaler direktør Thorvald Horup.