23948sdkhjf

Vestas får ordre på 180 megawatt i Brasilien

For anden gang i år indgår Vestas en aftale med brasilianere om levering af V110-2.0 MW-møller.
Den danske vindmøllegigant har indgået en aftale med en brasiliansk kunde om levering af 90 V110-2.0 MW-møller, hvilket giver en samlet ordre på 180 megawatt.

Det oplyser Vestas i en fondsbørsmeddelelse.

Kunden ønsker ikke at få sit navn oplyst, lige som det heller ikke står klart, hvilket projekt møllerne bliver en del af.

Det er dog sikkert, at ordren skal leveres til Campo Formoso, der ligger i midt i Bahia-regionen, som grænser op til Atlanterhavet på Brasiliens østkyst.

Med ordren er Vestas oppe på 939 megawatt for året.

Leveringen af møllerne er planlagt til andet kvartal 2016, mens møllerne vil blive sat i drift herefter. Kontrakten inkluderer en 10-årig serviceaftale.

Det er anden gang i år, at Vestas får en ordre i Brasilien.

I begyndelsen af februar indgik selskabet en aftale med levering af 53 vindmøller af samme type som tirsdagens ordre.

Vestas må krydse fingre for, at aftalerne forløber bedre end en aftale med et brasiliansk selskab fra december 2011. Aftalen til en værdi på to milliarder kroner endte med at blive annulleret i oktober sidste år.

/ritzau/
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078