Ny software fra RISK-IT giver mulighed for materialebesparelser på 5–7 %
Som et led for at styrke den globale position har RISK-IT og SigmaNEST Systems GmbH indgået en aftale, hvori RISK-IT får rettighederne til at forhandle SigmaNEST softwareløsninger på hele det skandinaviske marked.
Aftalen giver RISK-IT rettighederne til at tilbyde danske såvel som skandinaviske kunder den nyeste nesting og skære/stanse CAD/CAM teknologi, hvori der også er mulighed for multi-flamme automatisk nesting, avanceret NC programmering, stansning HVAC og database teknologi.
Grundlagt i USA
SigmaNEST systems, der udvikler og producerer high-end softwareløsninger for programmering af skære og stansemaskiner, er grundlagt i 1992 i USA under navnet SigmaTek Corp. Samarbejdet med RISK-IT er et skridt videre for at sikre, at man fortsat er en af de store og seriøse spillere på markedet med fokus på en fortsat forøgelse af markedsandelen.
SigmaNEST er ikke kun leverandør af CAD/CAM software, men ønsker at være totalleverandør med fokus på at reducere omkostninger for skære- og stansevirksomheder.
Brugervenligt interface
En af de markante fordele ved SigmaNEST er et brugervenligt grafisk interface samt en hel unik nesting algoritme, hvilket muliggør materialebesparelser på mellem 5 og 7 %, hvis man sammenligner med konkurrerende systemer, som er på markedet.
Et andet nøgleord er en åben struktur for postprocessering. SigmaNEST postprocessorer kan konfigureres til hvilken som helst CNC-styring, uanset maskinmærke. Konfigurationen kan tilbydes som OEM eller af RISK-IT. Herudover kan SigmaNEST integreres med alle ERP systemer og har direkte links til SolidEdge, SolidWorks, Autodesk Inventor, Catia, Think3, Unigraphics og andre 3D- systemer.
- Vi anser det som værende lidt af et scoop, at vi får muligheden for at forhandle et af verdens førende produkter inden for området, og vi tror da også på, det giver anledning til yderligere ansættelser i vores virksomhed, udtaler direktør for RISK-IT, Ricco Busk.
Kilde: RISK-IT - http://www.risk-it.dk