23948sdkhjf

50 år med plastik

Dan Hill Plast A/S fejrer deres 50 års jubilæum i dag og indvier samtidig en ny lagerhal på knap 1.500 kvadratmeter.
Einar Madsen startede i 1957 med at producere pivdyr, småfigurer og dukker i pvc til både det danske marked og til eksport. Senere i 1970’erne blev det til plastfodboldproduktion og sparebøsser. I 1982 købte han en fenderproduktion, som var gået konkurs. Denne produktion blev reorganiseret og er i dag en af de to divisioner under brandet Danfender.

Op gennem senfirserne og halvfemserne blev der sværere og sværere at konkurrere med produkter fra østen, og først måtte figur- og boldproduktionen stoppes og senere også dukker og sparebøsser.

Men samtidigt fik Dan Hill Plast fat i industrikunder, og der blev satset på en underleverandør-division. I dag udgør Danfender-divisionen og underleverandør-divisionen hver 50 % af omsætningen. Den proces, som binder alle disse forskellige produktioner sammen, er rotationsstøbning.

Desværre døde Einar Madsen i 1998, kun 67 år gammel, men virksomheden havde heldigvis allerede på det tidspunkt igangsat generationsskifte, og i dag ejes og ledes Dan Hill Plast af Else Madsen og anden generation, Lone og Peder Madsen.

Dagen fejres med reception for kunder, leverandører og andre venner af huset.

Kilde: Dan Hill Plast - http://www.dhp.dk

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078