23948sdkhjf

Få et visitkort, der skiller sig ud

Visitkortet er uden tvivl én af de billigste former for markedsføring, man kan få. Derfor vejleder eksperter nu virksomheder til at gøre noget særligt ud af visitkortet, så modtageren ikke kan lade være med at tage kontakt. I denne artikel får du syv gode råd til, hvordan dit visitkort kan komme til at skille sig ud fra mængden.
Selvom vi lever i en verden, hvor teknologien efterhånden har fået overtaget, har visitkortet stadig gennemslagskraft. Derfor opfordrer direktør Benny Thaibert fra reklamebureauet Bit2b alle virksomheder til at gøre noget særligt ud af visitkortet.

- Visitkortets fornemste opgave er at være en huskeseddel for dine potentielle kunder. Derfor er det vigtigt, at kortet skiller sig ud. Når en kunde kommer hjem med 20 visitkort efter en messe, kan et alternativt design være med til, at din virksomhed huskes, siger han til Erhvervsbladet.

Her får du syv gode ideer til et visitkort, der skiller sig ud

- Brug farver – unikke faverige illustrationer efterlader et blivende indtryk hos modtageren.
- Brug bagsiden af kortet til andet og mere end kontaktoplysninger.
- Brug højteknologi – kombiner dit visitkort med en cd-rom eller en usb-nøgle.
- Vend kortet på hovedet.
- Afvig ikke fra den traditionelle størrelse men eksperimentér med layout i stedet.
- Tænk dit produkt ind i visitkortet.
- Vær social – angiv gerne dine netværk ved siden af de gængse kontaktoplysninger.

Kilde: Erhvervsbladet - http://www.erhvervsbladet.dk

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093