Olieprisen fortsætter op
Tyrkiets beslutning om at godkende en militær offensiv i det nordlige Irak sendte olien over 88 dollars pr. tønde.
Stigningen kom på trods af optimistiske lagertal fra USA, men situationen i Tyrkiet var altså med til at sende prisen opad.
- Lagrene er ikke lige så vigtige for markedet, som de var tidligere. Der er makrofaktorer, både økonomiske og geopolitiske, som er mere vigtige i øjeblikket, udtaler vicedirektør hos Macquarie Futures USA, Nauman Barakat, ifølge EPN til Bloomberg.
Også den europæiske Brent-olie fulgte med op og handledes en overgang til 84,43 pr. tønde.