Dobbelt op på Vestas-fabrik i USA
Det går forrygende for Vestas i USA, og derfor har man besluttet sig for at fordoble kapaciteten på vingefabrikken i Colorado.
- Kilder bemærker, at Vestas hele tiden havde planlagt en udvidelse af fabrikken, men udvidelsen kommer tidligere end ventet på grund af en stærk efterspørgsel efter vindmøller, skriver Rocky Mountain News ifølge RB-Børsen.
Fabrikken i Colorado er oprindeligt planlagt til at have 430 ansatte, men nu forventes dette tal at blive udvidet med 250.