Ingemann Maskinfabrik får ny kraftig drejebænk
Efter at Ingemann Maskinfabrik sidste år fik installeret en Mori Seiki maskine, har behovet for drejning af store emner været konstant stigende. Derfor har man nu investeret i en ny drejebænk.
- 700MC drejebænken er et godt supplement til Mori Seiki’en. Jeg er nemlig overbevist om, at trenden for vores virksomhed går i retning af flere større emnetyper, der samtidig er relativt komplicerede at fremstille. Derfor har vi i de seneste år gjort netop dette til et af vores nye specialistområder, siger Helge Ingemann i virksomhedens nyhedsbrev.
Maskinen vejer 15 tons, har roterende værktøjer og blandt andet følgende specifikationer:
Drejediameter: Ø 700 mm
Maks. sving: 900 mm
Drejelængde: 2.000 mm
Gennemboring: Ø 117 mm
Kilde: Ingemanns Maskinfabrik - http://www.ingemann.dk