23948sdkhjf

Danske virksomheder tror på fortsat vækst

De små og mellemstore danske virksomheder tror på, at de gode økonomiske tider fortsætter. To tredjedele regner med stigende omsætning i indeværende kvartal sammenlignet med fjerde kvartal i 2006.
Det er Teknologisk Institut, der har gennemført analysen, som konstaterer, at de danske virksomheder stadig tror på fremtiden. Seneste undersøgelse blev lavet i februar, og her svarede en tilsvarende andel af virksomhederne, at de regnede med stigende omsætning. Det skriver Børsen.

Mest bemærkelsesværdigt er det, at andelen af virksomheder, der regner med at ansætte flere medarbejdere, er faldet markant. I dag svarer 43 % af virksomhederne, at de regner med at udvide medarbejderstaben. Det tilsvarende tal i februar var 50 %, og i sidste års undersøgelse ville 55 % udvide antallet af medarbejdere.

Dermed tyder meget på, at den kommende vækst i de danske virksomheder skal hentes gennem effektiviseringer af produktionen.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.141