23948sdkhjf

Utilfredse kunder rotter sig sammen mod Vestas

En gruppe hollandske investorer er så utilfredse med Vestas-møllernes tekniske kvalitet, at de har dannet en sammenslutning.
Der er for mange tekniske problemer med møllerne, de holder ikke den lovede levetid, og Vestas’ service er generelt for dårlig. Sådan lyder nogle af de anklager, som den hollandske forening sender af sted mod den danske vindmøllegigant. Det skriver Børsen.

- Vestas har to sider. På pr-siden ser det vældig godt ud, men på bagsiden, i den daglige drift, er der en arrogant attitude, hvor Vestas nægter at tage ansvar for problemerne, udtaler David Mol, talsmand for sammenslutningen, til Børsen.

Fra andre europæiske markeder lyder der lignende utilfredshed. I Danmark kritiserer formand for Vindmølleforeningen, Asbjørn Bjerre, også Vestas’ service, og i Tyskland viser undersøgelser ligeledes, at en række kunder er utilfredse med de danske møller.

Hos Vestas kender man godt til den hollandske gruppe af kunder.

- Det er en gammel historie. Vi har indledt et samarbejde med den hollandske gruppe, og det fungerer. Men alle gamle historier bliver jo fundet frem, når der sker noget, udtaler kommunikationschef, Peter Wenzel Kruse, til Ingeniøren.

I år regner Vestas med at bruge ca. 1 mia. kr. til at udbedre defekte møller.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.172