23948sdkhjf

36 MW Vestas-møller til Lolland

Rødby Fjord-vindmølleparken bliver udstyret med dansk producerede møller.
De 11 stk. V117-3.3 MW-vindmøller skal opføres norvest for Rødbyhavn. Køber er selskabet European Energy, der udover selve vindmøllerne også har indgået en 15-årig serviceaftale. Det skriver selskabet i en pressemeddelelse.

- Dette er vores første store indkøb af vindmøller i, hvad vi forventer bliver et spændende år. Vi har en solid projekt-pipeline, og vi er glade for at tage det første store skridt i år med dette projekt. Samtidig er vi glade for, at denne handel styrker vores lange forhold med Vestas, siger CEO Knud Erik Andersen.

Vindmøllerne vil, når de er nettilsluttet, producere strøm til 74.000 danskere og spare miljøet for 86 tons CO2 om året sammenlignet med kul-energi-produktion.

Vestas har tidligere leveret vindmøller til andre European Energy-projekter i Europa – blandt andet i St. Røttinge, Ritalba og Ottenhausen.

- I Danmark placeres de fleste vindmølleparker langs vestkysten ud til Nordsøen. Dette projekt i det sydlige Danmark understreger, at vindenergi giver mening i hele landet. Rødby Fjord er kendt som et site med gode vindressourcer, og vi ser frem til at realisere dette projekt sammen med European Energy senere i år, siger Klaus Steen Mortensen, president for Vestas Northern Europe, i en pressemeddelelse fra vindmølleproducenten.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.266