23948sdkhjf

Danske brinttankstationer kaster millioner af sig

H2 Logic har mere end femten-doblet overskuddet før skat i 2014.
H2 Logic har i 2014 fastholdt sin position som en af verdens førende producenter af brinttankstationer og leveret adskillige nye H2-stationer til operatører i Danmark og Tyskland samt serviceret eksisterende anlæg i en række lande i Europa.

H2 Logic realiserede i 2014 en nettoomsætning på 34.452.480 kr. og et bruttoresultat på 10.557.119 kr. Resultatet før skat landede på 4,2 mio. kr. og blev således femten-doblet i forhold til i 2013, hvor man realiserede et resultat før skat på 269.574 kr.

Årets resultat landede på 5,8 mio kr., hvilket er en forbedring sammenlignet med sidste år, hvor H2 Logic gik i minus med 2,7 mio. kr.

- Tilgangen af nye ordrer har muliggjort en kontinuerlig produktion og løbende optimering, hvilket har bidraget til en positiv pengestrøm ved årets udgang på 10,5 mio. kr., skriver virksomheden i sin årsrapport.

Året der gik
I det danske netværk af brint-tankstationer, som services af H2 Logic, blev der i løbet af året tanket brint, svarende til mere end 250.000 kilometers kørsel. Mængden er stødt stigende i takt med, at antallet af brintbiler øges på de danske og europæiske veje.

H2 Logic indgik en række større samarbejder i 2014 omkring etablering af brint tankstationer i Danmark med henblik på at sikre et landsdækkende netværk frem mod 2016.

I juni indtrådte det globale gasselskab Air Liquide i ejerkredsen af Copenhagen Hydrogen Network, hvor H2 Logic er i færd med at levere fem brint tankstationer til danske byer. I starten af 2015 blev Danish Hydrogen Fuel etableret i samarbejde med energiselskabet OK og gasselskabet Strandmøllen, hvor yderligere fem brint tankstationer leveres af H2 Logic.

Eksport og fremgang
H2 Logic har løbende intensiveret teknologi‐ og produktudviklingen med henblik på øget eksport de kommende år i primært EU, men med perspektiver for nye oversøiske markeder.

Årets resultat anses som værende tilfredsstillende, og kapitalbehovet for planlagte aktiviteter i 2014 er sikret, hvor der forventes fortsat fremgang og et positivt resultat.

Læs hele H2 Logics 2014-årsrapport .
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094