Vestas’ supermølle blåstemples
DNV GL har nu givet vindmølleproducentens V164-vindmølle den endelige typecertificering.
Ifølge chief technology officer hos MHI Vestas, Torben Hvid Larsen, er certificeringen et bevis på vindmøllens kvalitet.
- Det faktum, at certificeringen af V164-8.0 MW er blevet tildelt planmæssigt, understreger overholdelsen af industriens førende standarder inden for design, kvalitet, produktion, test og installation, som er højt prioriteret af vores kunder, udtaler Torben Hvid Larsen i en pressemeddelelse.
- Tildelingen af typecertificeringen til V164-8.0 MW validerer en rekordhurtig test- og verifikationsproces, som inkluderede test af vinger og vingelejer på Isle of Wight, transmission (gearboks, generator, hovedlejer) i Århus og prototypen i Østerild, uddyber Torben Hvid Larsen.
Serieproduktionen af møllen begynder i løbet af andet kvartal 2015 med 258 MW til Burbo Bank Extension, der skal installeres ud for kysten ved Liverpool i 2016.