23948sdkhjf

Semco køber norsk værft – for anden gang

Den danske offshore-virksomheden har indgået en ny aftale med Bergen Group om køb af den norske koncerns rig-serviceaktiviteter på Hanøytangen.
Semco offentliggjorde allerede i april at man havde købt Hanøytangen af Bergen Group og bygningerne på stedet af Hellik Teigen, men godt tre uger siden blev kontrakten annulleret og købet faldt til jorden.

I sidste uge genoptog parterne imidlertid forhandlingerne og i løbet af de seneste dage har man fundet en løsning på de tidligere udeståender. Salgsprisen fastholdes samtidig til 245 mio. norske kr.

Den tidligere indgåede aftale fastholdes derfor og det betyder at Bergen Group sælger sine rig-serviceaktiviteter på stedet og Hellik Teigen værftets bygninger.

- Vi er tilfredse med at kunne præsentere et positivt resultat af en transaktionsproces, som alle tre parter har dedikeret sig til at gennemføre. Når handelen er endeligt gennemført i dag, har vi opnået et stærkere ejerskab på Hanøytangen og skabt grundlaget for, at dette unikke industriområde kan blive Nordsøens førende facilitet inden for projekter, service og vedligeholdelse på rigmarkedet, siger lederne fra de tre virksomheder i en fælles kommentar.

Semco Maritime ser frem til at overtage driftsaktiviteterne på Hanøytangen:

- Vi er tilfredse med, at alle udestående spørgsmål nu er løst, så transaktionen kan gennemføres. Det er et vigtigt strategisk skridt for Semco Maritime i bestræbelserne på at realisere vores ambition om at blive førende i Nordsøen inden for projekter, service og vedligeholdelse på rig-markedet. Hanøytangen har fremragende faciliteter og er den dybeste tørdok i Europa. Det passer perfekt med vores nuværende faciliteter i Esbjerg og Invergordon. Med Hanøytangen fuldender vi vores tilstedeværelse i Nordsø-trianglen, så vi kan gå til kunderne med et særdeles stærkt tilbud fra en af de største og stærkeste opgraderings- og servicefaciliteter for rigs i Europa, siger Steen Brødbæk, administrerende direktør for Semco Maritime.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.095