23948sdkhjf

Grænserne mellem PLC-styring og robotstyring udviskes

Nyt samarbejdsprojekt belyser muligheden for standardiseret styring af avancerede mekaniske systemer ved hjælp af PLC, og sammenligner fordele og ulemper ved henholdsvis PLC-styring og robotstyring.
Traditionelt er simple mekaniske systemer, såsom føringer og kraner, blevet styret effektiv med PLC (programmable logic controller eller programmerbar logisk kontrol). Inden for de sidste par år er førende PLC-leverandører imidlertid begyndt at se på, hvordan de kan styre mere avancerede mekaniske systemer, såsom robotarme, på en standardiseret måde.

Parallelt med denne udvikling er brugen af de traditionelle industrirobotter blevet en standardvare, der er kommet så langt ned i pris, at de kan konkurrere med de fleste avancerede føringssystemer.

For at belyse denne udvikling koordinerer RoboCluster et samarbejdsprojekt mellem virksomhederne MPN Robotics og B&R samt en gruppe ingeniørstuderende ved Det Tekniske Fakultet på Syddansk Universitet.

Målsætningen med projektet er at få skabt en PLC-styret robotløsning med standardiserede komponenter. PLC-styringen skal samtidig have programmeringsmuligheder, som er modulopbygget og gennemprøvet i andre sammenhænge.

- Vi har i RoboCluster gerne villet teste, hvor langt man i dag er nået med PLC-styringen. Udviklingen i robotstyringen følger vi løbende igennem vores andre projekter. Så muligheden for at igangsætte et projekt, hvor vi bruger en PLC-løsning på en eksisterende robotarm er meget spændende. Vi kan her foretage en direkte sammenligning af fordelene og ulemperne ved de to løsningsmodeller, siger RoboClusters projektchef Niels Jul Jacobsen.

Projektet er allerede godt i gang. Der er igangsat en tilretning af den eksisterende MPN-robot med supplerende styringer, som netop nu afprøves. Projektet forventes afsluttet i forbindelse med afgangsprojektets afslutning til sommerferien 2008.

Kilde: Robocluster - http://www.robocluster.dk

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.092