Ditlev Engel: Boom i havmøllepartker har lange udsigter
Opstillingen af vindmøller på havet er så dyrt og kompliceret, at Vestas-bossen nu forudser, at hovedparten af vindmøllerne vil blive opsat på land mange år ud i fremtiden.
- Det er meget dyrere at stille dem op på vand og langt mere kompliceret. Det er klart, at hvis man fx tager Holland eller Danmark, har disse lande måske ikke mange andre muligheder, men i fx USA har de ingen grund til at stille op på vand, så hvorfor skulle de overhovedet overveje det, udtaler Ditlev Engel til Børsen.
Han påpeger, at der er mange infrastrukturelle problemer med havmøllerne. Samtidig viser undersøgelser, at en havmølle er op mod 50 % dyrere at stille op end en tilsvarende mølle på land.