23948sdkhjf

Valgte Danmark den billigste pansrede mandskabsvogn?

Forsvarsministeren beskyldes nu for at fortie en betydelig valutakurs-risiko, da forligskredsen skulle vælge nye mandskabsvogne til det danske forsvar.
Schweiziske Mowag, der er ejet af General Dynamics, blev fornylig udpeget som leverandør af nye pansrede mandskabsvogne til det danske forsvar.

Men måske havde schweizerne ikke indleveret det billigste tilbud. Prisen på Mowags mandskabsvogne var nemlig givet i schweizerfranc baseret på en kurs fra december sidste år. Siden er schweizerfrancen steget med 20 procent, men den oplysning fik forligspartierne ikke, da leverandøren skulle vælges. Det skriver Berlingske Tidende.

- Det stillede vi ikke spørgsmål om, fordi vi fik at vide, at tilbuddet om Piranha 5 var det bedste og det billigste. Det måtte vi tage til efterretning. Det kan jo ikke nytte, at man præsenterer noget for os, hvor valutakurserne ikke er låst fast. Jeg blev fuldstændig ført bag lyset, siger venstres forsvarsordfører Troels Lund Poulsen, der i sidste ende er villig til at kræve, at udbuddet skal gå om.

Forsvarsminister Nicolai Wammen har ikke ønsket at kommentere sagen, men en af hans kampagnemedarbejdere oplyser, at det ikke er muligt at kurssikre et køb, før en endelig kontrakt er underskrevet.

Artiklen er en del af temaet Pansrede mandskabsvogne.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.131