23948sdkhjf

Skattesag sender Skako i rødt

En stor stigning i koncernomsætningen var ikke nok til at hindre et underskud hos Skako industries. Underskuddet bunder dog i hensættelser til en verserende skattesag.
Koncernens omsætning udgjorde i 2007 634 mio. kr. mod 553 mio. kr. i 2006 - en forøgelse på 15 %. Også resultatet af den primære drift steg fra 29,0 mio. kr. i 2006 til 33,6 mio. kr. i 2007.

Alligevel var der ikke sorte tal på bundlinjen. Skako har nemlig indregnet en skatteforpligtelse på 26,5 mio.kr. i forbindelse med en igangværende skattesag, hvor moderselskabet er nægtet fradrag for udbetalt bonus. Som konsekvens af den indregnede skatteforpligtelse udgør koncernens resultat efter skat et underskud på 6,3 mio. kr. mod et overskud på 23,4 mio. kr. i 2006.

Omsætningsfremgangen er entydig i alle datterselskaber, og som det eneste datterselskab kører WorldLift Industries med underskud på den primære drift. Dette er dog reduceret fra -8,7 mio. kr. i 2006 til -2,4 mio. kr. i 2007. Skakos ledelse betegner dog resultatet i WorldLift Industries som utilfredsstillende.

I 2008 forventes en koncernomsætning på ca. 700 mio. kr. og et resultat før skat i niveauet 40 mio. kr.

Kilde: Københavns Fondsbørs

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11