Danskere er vilde med syntetisk olie
Nye tal viser, at de nordiske lande er verdensførende i brugen af højteknologiske smøreolieprodukter. Ifølge Univar er årsagen større fokus på miljø og bæredygtig økonomi.
Således er brugen af syntetisk olie steget markant i de nordiske lande igennem de senere år. I første kvartal 2015 øgede Univar sine leverancer af syntetiske smøreolier til Danmark, Sverige, Norge og Finland med 46 procent sammenlignet med året forinden. Ingen steder i verden kan fremvise en lignende vækst på området, fortæller Jan Dalgaard-Pedersen, der er salgschef for Univar i Danmark.
Det er særligt lande i Østeuropa samt udviklingslande, der halter efter, hvad angår brugen af højteknologiske syntetiske smøreolier. Det fortæller teknisk chef for Univar i Norden Christoffer Hansen.
- I lande som Brasilien, Rusland, Kina og Indien går langt flere efter de konventionelle løsninger, hvilket ofte er lig med billigere og mere simple olier. Årsagen er ofte manglende viden om smøreolier og en presset økonomi, ligesom vedligeholdelse af maskiner typisk ikke har høj prioritet der. Dog har vi en forventning om, at brugen af syntetiske olier på længere sigt også vil stige i disse lande, siger Christoffer Hansen.