23948sdkhjf

120 sønderjyder mister jobbet: Maskinproducent rykker til Polen

Kongskilde flytter produktionen fra Sønderborg til Polen.
120 ansatte på maskinfabrikken Kongskilde i Sønderborg mister deres arbejde, fordi produktionen flyttes til Polen.

Kongskilde, der producerer landbrugsmaskiner og er ejet af foderstofkoncernen DLG, kom ud af sidste regnskabsår med et underskud på 427 millioner kroner.

Derfor finder ledelsen det nødvendigt at reducere produktionsomkostningerne, og udflytningen skal ses i det lys.

- Vi er kommet langt i turnaround-processen, men der er en væsentlig forbedringsmulighed ved at flytte produktionen fra Sønderborg til Polen, hvor vi har en mere moderne fabrik med mulighed for lean-produktion, siger Kongskildes administrerende direktør, Ole Gade.

Markedet for landbrugsmaskiner er presset for tiden, og det er en af årsagerne til virksomhedens økonomiske vanskeligheder.

Det er blandt andet produktionen af fuldfoderblandere, der fremover skal ske på fabrikken i Polen.

/ritzau/
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.077