23948sdkhjf

Fleksible kurser i robotbetjening

Migatronic Automation og Aalborg tekniske skole samarbejder om robotkurser.
Migatronic Automation A/S i Aabybro har indledt et nyt og spændende samarbejde med Aalborg Tekniske Skole om at udbyde kurser i at betjene svejserobotter. Og dem bliver der stadig flere af hos de danske virksomheder.

Kurserne tilbydes både som åbne AMU-kurser hos Migatronic Automation på Knøsgårdsvej i Aabybro og som virksomhedstilpassede kurser - dels i Aabybro og dels hos de virksomheder rundt om i landet, der har behov for at uddanne deres medarbejdere i moderne industrirobotter.

Et kursusforløb er normalt på tre dage. Det første åbne AMU-kursus finder sted fra 19. til 21. maj på virksomheden i Aabybro. Det næste løber af stabelen fra 6. til 8. oktober.

Under vejledning af kursusholdere fra Aalborg Tekniske Skole lærer kursisterne i løbet af de tre dage ikke kun at betjene en svejserobot ud fra viden om Arbejdstilsynets krav til sikring og afskærmning af et robotanlæg. Deltagerne får også indsigt i og viden om robottens opbygning, dens funktioner, bevægelsesmønstre og anvendelsesområder.

På kurserne arbejdes der med robotter fra Fanuc Robotics, som er verdens førende indenfor sit felt. Og det er ikke prisen, der skal afholde virksomhederne fra at sende en medarbejder på kursus. Kursusprisen pr. medarbejder ligger nemlig på 100 kr. pr. dag ved minimum 10 deltagere.

- Med det stigende antal svejserobotter, som installeres rundt om på virksomhederne, er vi ikke i tvivl om, at behovet for uddannelse i ny teknologi er til stede. Så vi tror, der bliver rift om pladserne, siger teknologichef Simon Hoffgaard fra Migatronic Automation.

Kilde: Migatronic Automation - http://www.migatronic-automation.dk

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.179