Danmark eksporterer energiteknologi for 50 milliarder
Den danske eksport af energiteknologi steg sidste år med 8 %, og dermed holder vi fast i vores position som en af markedets førende aktører.
- Succesen for dansk energiteknologi er et bevis på, at erhvervsliv og klimahensyn ikke er hinandens modsætninger, men hinandens forudsætninger. De virksomheder, der tidligt har forstået den nye dagsorden er de, der i dag står som vinderindustrier. Det skal vi bygge videre på, for det er et marked i kraftig vækst, så det er nu, der skal handles. Ikke mindst fordi dansk teknologi bidrager til, at andre dele af verden kan gennemføre klimavenlig økonomisk vækst, siger klima- og energiminister Connie Hedegaard.
Anders Stouge fra Energi Industrien ser dog forhindringer i horisonten og hæfter sig specielt ved, at mangelen på kvalificeret arbejdskraft kan begrænse væksten i sektoren.
Kilde: Energi Industrien - http://ei.di.dk