Metalarbejderes timeløn nærmer sig tysk niveau
Danske metalvirksomheders konkurrenceevne er blevet forbedret de seneste år som følge af behersket stigning i lønningerne.
For eksempel ligger de danske lønninger nu kun 21 kr. i timen højere end de tyske, og både svenske og norske lønninger ligger over de danske.
- De danske industrilønninger er ikke længere et så stort konkurrenceproblem, og der er ingen tvivl om, at de lavere lønninger betyder, at vi kan øge vores omsætning, øge vores eksport og ansætte flere medarbejdere, siger Dorte Zacho Martinsen, administrerende direktør hos BM Silo, til avisen.