Hempel udnævner ny topchef
Henrik Andersen skal afløse Pierre-Yves Jullien som CEO hos malingproducenten.
Han er uddannet jurist fra Aarhus Universitet og har desuden en uddannelse i international økonomi fra Handelshøjskolen i Århus.
- Jeg er stolt over og glad for, at Hempel har været i stand til at tiltrække en kapacitet som Henrik Andersen til at efterfølge Pierre-Yves Jullien, når han trækker sig tilbage næste år. Hempel har gennemgået en markant og ekstremt succesfuld udvikling og transformation under Pierre-Yves Julliens embedsperiode, og det er vigtigt, at Hempel fortsætter denne rejse med profitabel og stærk vækst og bliver en af verdens 10 førende malingleverandører. Henrik Andersen bringer et globalt perspektiv fra en større, global virksomhed, hvor han har spillet en central rolle i den succesfulde transformation af en global virksomhed med en lang historie, siger bestyrelsesformand Richard Sand.