23948sdkhjf

Generationsskifte hos KB Hanssons

Den nordjyske virksomhed KB Hanssons Metalstøberi, der ligger i Blære ved Aars, har fået ny ejer.
Efter at have stået i spidsen for KB Hanssons Metalstøberi igennem adskillige år besluttede Knud B. Hansson sig for nylig for at trække sig tilbage og overlade roret i den nordjyske virksomhed til Thomas Nielsen, der selv har været aktiv i virksomheden i mere end et år.

- Jeg blev ansat i virksomheden i januar sidste år, hvor jeg fungerede som ”højre hånd” for Knud Hansson. I august overtog jeg Blære Seal, der huserer i de samme bygninger som KB Hansson, og 31. marts overtog jeg også metalstøberiet, siger Thomas Nielsen.

Han er 39 år og er oprindeligt uddannet mekaniker, men har allerede før han blev ansat hos KB Hansson fungeret i flere lederstillinger. Han regner med stille og roligt at udvikle den knap 50 år gamle virksomhed i de kommende år.

- Jeg håber at kunne udvide inden for de kommende år både med øget kapacitet og øget bemanding. Men her i starten tager vi det stille og roligt, og så må vi se, hvad fremtiden bringer, forklarer Thomas Nielsen om virksomheden, der i dag har 10 ansatte.

I dag beskæftiger virksomheden sig hovedsageligt med bronzelegeringer, som produceres i store emner og små serier, og umiddelbart har Thomas Nielsen ingen planer om at begynde at arbejde i andre metaller. Det er blandt andet skibsindustrien, der er aftager af propeller, nav osv.

Selv om Knud Hansson har trukket sig tilbage efter 50 år i branchen, vil han i den første tid være aktiv med bistand, når der er brug for det.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094