23948sdkhjf

Ny ISO 9001 giver bedre forretning

Den nye ISO 9001 - verdens mest udbredte standard for kvalitetsledelse – er netop udkommet. Den bliver et endnu vigtigere og stærkere ledelsesværktøj til forretningsudvikling og optimering.
Det skriver Dansk Standard i en pressemeddelelse.

- I år har vi reduceret vores fejlmargin med over 20 procent samtidig med, at vi håndterer flere skind på færre hænder. Den øgede produktivitet er uden tvivl afledt af vores arbejde med ISO 9001, der hjælper os til at skabe kontinuerlige forbedringer og processer, fortæller Søren Valentin, COO i Kopenhagen Fur, der er en af de mange virksomheder, der arbejder med ISO 9001.

En ny og endnu mere forretningsorienteret version af den populære standard for kvalitetsledelse, der bruges af over en million virksomheder og organisationer på verdensplan, er netop udkommet. Og den kommer ifølge Anne Hasløv Stæhr, administrerende direktør i Dansk Standard, til at spille en endnu vigtigere rolle for danske virksomheders forretningsmæssige udvikling – både herhjemme og internationalt.

- Den nye ISO 9001 afspejler samfundsudviklingen og er tilpasset til en mere dynamisk, kompleks og global verden. Den lægger op til en mere strategisk implementering i virksomhederne med forankring i topledelsen som et effektivt og synligt ledelsesredskab, der spiller sammen med virksomhedens strategi, siger Anne Hasløv Stæhr, administrerende direktør i Dansk Standard.

En helt ny undersøgelse gennemført af Dansk Standard viser, at udbyttet for virksomheder, der arbejder med ISO 9001, allerede i dag er enormt og bidrager positivt til virksomhedens resultater, blandt andet i form af styrket konkurrenceevne og højere kvalitet.

70 procent af de adspurgte virksomheder i undersøgelsen mener således, at brugen af ISO 9001 i nogen eller i høj grad har bidraget positivt til virksomhedens resultater. 64 procent har i høj eller nogen grad oplevet, at virksomheden har styrket sin konkurrenceevne, og 78 procent har i nogen eller høj grad oplevet forbedret kvalitet i produkter og services ved at arbejde med ISO 9001.

- ISO 9001 bliver brugt i rigtig mange virksomheder til at optimere og effektivisere, fordi standarden giver redskaber til at arbejde systematisk med at forbedre kvaliteten, minimere fejl og øge produktiviteten i virksomheden. Med den nye ISO 9001 bliver værktøjet endnu stærkere, fordi kvalitet opfattes i bred forstand og i stigende grad handler om fokus på nye muligheder, innovation og kundernes ønsker og behov, siger Anne Hasløv Stæhr, administrerende direktør i Dansk Standard.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078